Mindebogen

mindebogen

Mindebogen er en bog til mennesker, som gerne vil skabe et smukt og varigt minde om en person, de mistede enten for nylig eller for mange år siden.

Bogen er en udfyldningsbog og scrapbog. Du er selv forfatteren, der svarer på fortrykte spørgsmål og kan indsætte fotografier, udklip og lignende. Spørgsmålene handler for eksempel om mindepersonens familie og venner, barndomsoplevelser, traditioner, fritidsinteresser, humor, talenter og store øjeblikke. Men der er også spørgsmål om mindepersonens håb og drømme, de små ting i hverdagen og spørgsmål om, hvilke spor personen har sat sig her i livet. I bogen præsenteres du for ideen om fortællestunder og gæsteforfattere.

Mindebogen kan udfyldes af en eller flere personer og kan danne ramme om fælles stunder, hvor man mødes og udveksler historier og gode minder. Bogen bliver derved et fælles og nuanceret vidnesbyrd om mindepersonens del af slægtshistorien.

En bog, der vil kunne skabe glæde og inspiration for nuværende som kommende generationer.

Bogen kan imidlertid også udfyldes af mindepersonen selv, som gennem de mange spørgsmål guides på en spændende tur rundt i erindringernes land. Bogen kan således bruges til at nedskrive
sine erindringer.

Mindebogen er både smuk og tankevækkende! De personer i mit liv, som jeg har mistet, er blevet mine livskilder. Både i mit private liv og i mit kunstneriske liv får jeg næring af de minder og alt det liv, jeg har levet med de mennesker, der ikke er her mere! Tak, til alle dem!!
Mange hilsner Ghita Nørby

Køb bogen