Relationer

En krise kan påvirke ens sociale liv. Afhængigt af, hvad der er sket, kan man frygte, hvad andre nu tænker om en. Om man nu er lige så interessant eller lige så meget værd som før. Og blandt andet den frygt fører let til, at man selv opfører sig anderledes over for andre, end man plejer.

Sårbarhed over for andres kommentarer
Krisen har aktiveret ens alarmberedskab, og man ser derfor let ’fjender’ overalt. Kommentarer fra andre, der måske er neutralt ment, tolkes let negativt og som udtryk for kritik. Selv ganske uskyldige bemærkninger kan såre en.

Kort lunte
Nogle oplever, at deres lunte bliver ret kort, og at de let bliver irriterede. Man kan være irriteret på sig selv, ægtefællen, børnene, medtrafikanterne eller damen i køen. Man eksploderer hurtigt eller går konstant og skælder ud – enten højt eller inde i sig selv.

Tendens til sort/hvid-tænkning
Hvor man almindeligvis vil have overskud til at lade tvivlen komme andre til gode, vil man i krisesituationer ofte drage forhastede konklusioner. På grund af sit indre kaos har man ikke plads til at tænke lige så nuanceret over tingene, som man plejer. Andre mennesker opleves let som enten uforstående og udeltagende eller modsat som anmassende eller krævende.

Ubehag ved at være alene – isolation
For nogle er det svært at være alene, da man så let overmandes af afmagt eller kropslig uro. Samvær med andre kan imidlertid også være svært, hvis man for eksempel oplever, at de ikke forstår en. Man fanges i dilemmaet, at man på den ene side ikke kan holde ud at være alene, og på den anden side ikke kan holde ud at være sammen med andre.