Mindebogen – Forord

Kære læser

At skrive en mindebog om et vigtigt menneske, man har mistet, er en måde at holde historierne om personen i live på. Derudover er det en måde at dokumentere personens livserfaring og dermed også værne om de værdier, personen stod for.

I arbejdet med bogen vil man ofte opleve, at man lærer den afdøde endnu bedre at kende. Samtidig vil man kunne erfare, at man også lærer sig selv og sin slægt bedre at kende. At lave en mindebog kan således være en levende og lærerig proces.

Gennem mit arbejde som psykolog har jeg talt med mange mennesker, der har mistet en nærtstående. Mine første spørgsmål i den forbindelse har næsten altid lydt noget i retning af: Hvordan var personen? Hvor og hvornår mødte I hinanden? Kan du huske, hvad du den gang særligt lagde mærke til ved personen? Hvad satte du med tiden også pris på ved personen? Og lige så vigtigt: Hvad satte han eller hun pris på ved dig? Spørgsmålene har gang på gang inviteret til de mest fantastiske fortællinger. Det har været fortællinger om livets magiske øjeblikke, overraskende drejninger, svære tider, smukke dage, pudsige sammentræf, slidsomme perioder, festlige timer og stille stunder.

Mindebogen er mit forsøg på at skabe inspiration og fortælleglæde og er en opfordring til at sætte sig ned – alene eller sammen – og få nedskrevet historierne. Bogen bygger grundlæggende på den antagelse, at vi mennesker hverken ønsker at glemme eller blive glemt, når vi dør. God fornøjelse med Mindebogen.

Mine bedste hilsner
Rikke høgsted